Kvinden min var en kn liden m,
S fin som nskes kunn',
Ravn mrke jn' og mild ndepust,
Og mne bleg hud har hun.
Sknheden er hendes sinds hrde ml,
Som frst hun holdt' fordulgt,
Hendes vilje groed' som et jern hrdt greb,
Der siden giftermlet fulgt.
Hey! Hey! Kampen er mit kald,
Tre alen hj til akslen,
Hun fr aldrig bugt med mit druk,
S tit jeg end sttes p trsklen.
Med solen i st stavrer jeg hjem,
En snes l gjord hjertet varm,
Men heller' ville jeg dje hundrede svrd,
End hendes hvasse harm.
Tser og skger ta'r jeg med glde,
Nr tndens indhold siler.
Rbes jeg snart, og det gr jeg skam nok,
I sneen vil jeg hvile.
I fred!
I strid!
Efter hedensk skik aflgges ed.
Ved sejl!
Ved re!
P blgekam, p salten strand.
Ej drik!
Ej hor!
Kunne still' mit hjert' for evigt.
Ved ks'!
Ved svrd!
Kvinderne er kampen vrd.
Hey! Hey! Kampen er mit kald,
Tre alen hj til akslen,
Hun fr aldrig bugt med mit druk,
S tit jeg end sttes p trsklen.
Til gilde vi gr, vbenfre mnd,
I sejrens stund,
Hvor mjden flyder og frillerne tyer,
Og frister med skd og med mund.
Hvis jeg fortalt' hend', ville hun ej forst,
At jeg, som de fleste i vores land,
Har mine laster og mine tarv,
Min brde - at vre en ddelig mand.
Hey! Hey! Hey! Hey!
Hey! Hey! Kampen er mit kald,
Tre alen hj til akslen,
Hun fr aldrig bugt med mit druk,
S tit jeg end sttes p trsklen.
This lyric was posted anonymously. Not yet confirmed by Book of Metal.
